Om Kirsebærparken

Grundejerforening Kirsebærparken

Alle boliger og deres beboere er automatisk medlem af Grundejerforening Kirsebærparken, som denne hjemmeside repræsentere. 

Grundejerforeningen varetager alle interesser på grundejerforeningens grund og står bl.a. for vedligeholdelse fællesarealerne inklusive veje, stier, belysning, legepladser, cykelskure, græsarealer samt diverse skjulte rør- og ledningsinstallationer under disse.  

Læs mere under Grundejerforening her finder du også grundejerforeningens vedtægterne. 

Ejer- og andelsforeninger 

Der findes tre ejer/andelsforeninger internt i Kirsebærparken - tilsammen har de 40 boliger under sig. 

Hver enkelt husstand i disse foreningerne er også medlem af grundejerforeningen med lige rettigheder og forpligtelser, som alle andre husstande i Kirsebærparken. 

Vedtægtsbestemte retningslinjer for brug af fællesarealer 

Du kan læse mere om retningsligner for ophold og brug af egne og fællesarealer i grundejerforeningens vedtægter

Har du spørgsmål hertil kontakt da bestyrelsen. 

Genbrugsstationer og affald

De enkelte boligers skraldespande skal stå på egen matrikel med undtagelse af de 5 udfordrede punktsteder. Dér er der afsat plads ovenfor trapperne på grundejerforenings grund. 

Grundejerforeningen har ingen storskralds ordning - du kan komme af med dit storskrald og andet genanvendeligt materiale på Roskilde Kommunes genbrugsplads


Kommunens nye affaldsordning blev etableret 1 maj 2022. Se grundejerforeningens beslutninger og forløb i referater siden generalforsamlingen i 2020 

De store containere til de forskellige sorterings fraktioner giver store plads udfordringer hos de 5 udfordrede punktsteder samt flere andre steder her i Kirsebærparken også AB og EF.

I forsommeren 2022 tog bestyrelsen, med administrators hjælp, kontakt til en byggerådgiver.  Dette grundet Roskilde Kommune oprettede en partsag, 

Der arbejdes på en helhedsløsning til fremlæggelse og afstemning på generalforsamlingen 2023.

Andelsbolig foreningen var inddraget i starten af processen - AB har hidtil haft egen affaldsløsning men er nu også udfordret på plads.

1.marts blev afholdt beboermøde hvor bestyrelsens fremlagde 2 eksempler på helhedsløsninger til dialog og debat.

19.april 2023 til den ordinære Generalforsamling  blev der stemt for etablering af en nedgravet affalds helhedsløsning. Referat af GF

Kirsebærparken på Facebook

Følg med i det der sker via Kirsebærparkens facebookgruppe, hvor os der bor her bl.a. poster billeder, stiller spørgsmål om stort og småt og  giver besked om det der sker i Trekroner. 

Det er medlemmerne af gruppen, som dikterer indholdet, og har du noget du vil dele med beboerne i Kirsebærparken, så er du velkommen til at gøre det der. 

Bestyrelsen følger med på sidelinjen - ønsker man at informere eller har spørgsmål til bestyrelsen sker det ved at skrive til trekronergf@gmail.com

Fællesudstyr i Kirsebærparken

Rundt omkring på fællesarealerne har vi udstyr til fælles brug - det er enten til det praktiske arbejde eller til ren fornøjelse.

Det meste af udstyret er indkøbt i forbindelse med arbejdet ved arbejdsdagene og de forskellige arrangementer i Kirsebærparken.


Fælles udstyr der kan lånes og ikke er låst inde.

Stige: Stigen hænger på bagesiden af cykelskuret ved vendepladsen på nederste stikvej.

Båludstyr: Vi har et bålstativ, en pølserist og en suppegryde, som du finder i cykelskuret  ved vende pladsen på anden stikvej.

Græsslåmaskine: Der hænger 2 græsslåmaskiner i cykelskuret ud for nr. 100. 


Fælles haveredskaber i aflåst skur ved siden af cykelskur ved vendepladsen på anden stikvej. 

Grundejerforeningen har et redskabs skur med redskaber til arbejdsdagene samt udstyr til fastelavn og trampolinerne.

Der er mulighed for at låne trillebøren, en skovl, spade, sav eller andet ikke-elektrisk værktøj. 

Nøglen til skuret udlånes og kan afhentes hos følgende bestyrelses medlemmer såfremt de er hjemme: 

* Karina Noyons nr. 104 

* Kasper Pihl Kornbæk nr. 106.

Legepladser og bålplads 

I Kirsebærparken finder du både en stor legeplads med klatrestativer, gynger, rutschebane og en stor trampolin samt en lille legeplads med vippe,  fugleredegynge og  stor trampolin.

Vi har også en bålplads med stativ til suppegryde og en rist til pølsestegning - du finder båludstyret i det store cykelskur på anden stikvej.


Trampolin brug

* Husk der er naboer så ingen skrig og råb. 

* Ingen sko på trampolinerne. 

* Max 3 personer på trampolinerne ad gangen. 

* Er der kø må man hoppe 5min mere derefter skifter man. 

* Vær søde ved hinanden. 

* Trampolinerne er lukkede når der er presenning på 


Sandet i sandkasserne: Sandet i sandkasserne skiftes omtrent hvert andet år, og sker enten i forbindelse med en af årets to arbejdsdage eller ved at en gruppe beboere tager initiativ til at få skiftet sandet.

Fejl eller mangler på legepladserne: Hvis du opdager at der er fejl på en trampolin eller andet legeplads udstyr bedes du give bestyrelsen besked.

Leverandør og etablering

Legestativerne på de to legepladser er leveret af Max Horsens. Du kan læse om etablering af legepladserne her.

Nye legetilbud : Hvis du har en ide til etablering af nyt eller udvikling af vores legepladser, så er du velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen og drøfte din ide med os.

Vi kan hjælpe dig med de praktiske forhold, give dig en ide om budgetforhold, muligheder for placering (der er nogle begrænsninger, blandt andet pga. en kommunal vandledning der går gennem Kirsebærparken), og fortælle dig om der skal laves et udvalg og om din ide skal tages op på generalforsamlingen.

Fællesområdet

Vores område har stier på kryds og tværs, og nogle stier er flisebelagte mens andre er grusstier. Gå på opdagelse i området og find de veje der passer til din færden rundt i området og som bringer dig hen til opholdsområder og oplevelser i Kirsebærparken og Trekroner. 

På din vej kan du finde den lille sø, som i foråret er fuld af kvækkende frøer (butsnudet frø og springfrøer), dansemyggelarver, guldsmedelarvare, vandkalve, vandnymfer, igler og hundestejler, og i løbet af sommeren huser søen en blishønefamilie med et par kyllinger og ind imellem en hejre. 

Søen er beskyttet af paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven.

Du kan gå ned gennem enggræsset mod den store sø og engområdet med gederne, gå på opdagelse langs skovbælterne og finde de skjulte huler, eller du kan følge stien gennem området, som i nordlig retning fører dig gennem Munksøgaard med den økologiske købmand, forbi Trekronerbo, ud til Glashusene og den nordligste del af Trekroner, hvorfra du på cykel eller til fods kan komme ud på Slæggerupvej.  Mod syd går stien ind gennem Stjerneparken.

Når du cykler rundt på området, så brug de etablerede stier - både af hensyn til de grønne områder og beboerne i Kirsebærparken. 

Hvis du ønsker at slå telt op på fællesarealerne skal du have det godkendt af grundejerforeningens bestyrelse


Larm på udendørs områder

Brug af motoriserede plæneklippere eller andre motoriserede haveredskaber, såvel hækkeklippere og motorsave, er kun tilladt mellem klokken 8.00-19.00. 


Parkering på fællesområdet

Med 105 boliger i Kirsebærparken er der mange biler og cykler på området, og der skal være plads til alle - både dem i bil, på cykel og til fods.  

Biler og motorcykler: Parkeringsområderne er forbeholdt beboerne i Kirsebærparken og deres gæster, og parkeringspladserne er udelukkende til biler og motorcykler. 

På stamvejen må du parkere din bil i parkeringsbåsene og på fortovet langs stamvejen, sådan at gående med barnevogn eller lignende uhindret kan passere på fortovet. 

De tre stikveje er legeområder med en anbefalet fart på maksimalt 15 km/t, og af hensyn til redningskøretøjer, legende børn, skraldevogne og snerydning, må du på stikvejene kun parkere på de opmærkede parkeringspladser.

Parkering på græsset, vendepladserne og andre steder på stikvejene er ulovligt og kan være til fare og gene for andre. Parkering af biler og motorcykler må ikke generer udkørsel for andre. 

Andre køretøjer, campingvogne, både med mere: Andet udstyr som trailere, lastbiler, campingvogne, uindregistrerede biler samt både og lignende må ikke opbevares eller parkeres på parkeringspladser, friarealer, private haver, terrasser, p-pladser eller andre ubebyggede arealer. 


Cykler

Kirsebærparken har cykelstativer forskellige steder på området, hvor du kan stille din cykel. Det kan knibe med pladsen i cykelstativerne, og du kan være nødt til at stille cyklen ved din bolig (inden for din matrikel). 

For at imødekomme pladsproblemerne bliver der omtrent hvert andet år lavet cykeloprydning, som varsles efter politiets anbefalinger. Initiativet til cykeloprydningen kommer fra beboerne, som gennemføre oprydningen uafhængigt af eller i forbindelse med en arbejdsdag. 

Hvis du synes at det er tid til oprydning og/eller vil tage initiativ til cykeloprydning, bedes du give besked til grundejerforeningens bestyrelse.  


Snerydning

Kirsebærparken har indgået aftale med anlægsgartneren, der vedligeholder fællesarealerne, om at rydde sne og salte vores veje om vinteren. 

Snerydning og saltning af fællesstier og trapper ved de enkelte rækker deles beboerne om, mens snerydning og saltning på egen matrikel og gangarealet foran den enkelte matrikel, er en opgave for den enkelte beboer.

Vær opmærksom på at biler, som er parkeret uden for de anviste områder, kan blokere for de store maskiner, der rydder området for sne.

Vores naboer

Mod syd ligger stjerneparken, som er et almennyttigt byggeri, opført af Roskilde Boligselskab i 2004, nu hørende under Boligselskab Sjælland. Mod nord ligger Munksøgård, der ved indflytning i 2001 var det første byggeri i vores del af Trekroner, og som er et økologisk bofællesskab. 

På Munksøgård findes f.eks. nyttehaver, Munksøgård Kogræsserlaug, delebilsforening m.m. - ordninger, som også er mulige for beboere i Kirsebærparken at deltage i. 

Det er også på Munksøgård at du kan finde den økologiske købmand, Butik Aftensol, der bl.a. forhandler kød fra kogræsserlauget og på det årlige julemarked (ofte 1st weekend i december) kan du købe dit økologiske juletræ. Mod vest ligger Kildehusene, som består af 19 selvstændige familiehuse og et fælleshus.

Matrikelkort 

Matrikelkort kan ses på dette link https://kort.matrikel.dk . Her kan man fremfinde matrikelkort over egen bolig samt over fællesarealerne. 

Alle ejendomme inklusiv fællesarealer, veje m.m. har fået tildelt en matrikel. Større grønne områder med eventuelt fælleshus og/eller legeplads skal passe ind i nummerrækken som fortløbende husnummer. Derfor har ejendommen med matriklerne 34-an, 34-ao, 34-ap m.fl. Himmelev By fået tildelt adressen Joensuuvej 172. Adressen Joensuuvej 172 eksisterer i kommunens systemer.

Idet veje, fortove, gangbroer, trapper, stier og andre fællesarealer er overdraget fra Roskilde Kommune til grundejerforeningen Kirsebærparken, har vi også vedligeholdelsespligten på disse områder uanset hvor de ligger.